Andrea's Blog

Semana Santa

Saa sluttede paaskeferien (Semana Santa, til dem der endnu ikke har fanget den) og jeg er tilbage i det stille liv paa Janitzio.

Da ferien startede  tog vi en bus fra Mexico City til Cancun (paa Yucatan-halvoeen), som er kendt for sine smukke strande og vilde natteliv. Saa selvom vi var forberedte paa turisme og feriestemning, blev vi fuldstaendig chokerede over tempoet i dette ferieparadis. Fejlen var maaske at vi praktisk talt kom direkte fra vores smaa landsbyer/oe, og efter samlet set 32 timer i bus, tog vi direkte til “hotel-zonen” I Cancun. Jeg vover naesten at sige, at vi her fik vores foerste store kulturchock – og endda over vores egen kultur. Cancun er aabenbart et flittigt benyttet rejsemaal for de amerikanske springbreakere, hvilket byen er staerkt praeget af . Enorme natklubber med ekstreme priser (udelukkende naevnt i dollars) og engelsktalende servitricer og bartendere var hvad vi moedte efter denne lange rejse fra den anden ende af Mexico. Vi gik fuldstaendigt I staa, da vi saa dette mylder af fulde amerikanere som hoppede I den ene turistfaelde efter den anden. Jeg har aldrig set saa mange sombreros og mexicanske flag, og samtidig foelt mig saa lidt i Mexico, som i Cancun. Men det er blot en anden, og oekonomisk meget central, side af landet vi her oplevede. Det er utroligt hvad turisme kan goere..

Min foedselsdag blev saaledes holdt i dette ferieparadis, og vi proevede at finde lidt lokal stemning langt fra hotel-zonen. Jeg fik baade sang, kage og gaver i loebet af dagen, men det var nu lidt maerkeligt ikke at vaere omgivet af familien paa denne dag. Efter Cancun tog vi ud til en oe som hedder Isla Mujeres (kvinde-oeen), som havde en meget mere afslappet stemning. Dagene gik mest med at bade i det krystalklare turkise hav, og ellers goere alt for at holde sin kropstemperatur nede paa et behageligt niveau. Herefter tog vi et lynvisit til en anden oe, Cozumel, for at snorkle. Der var mange farvestraalende og smukke fisk, og vi saa ogsaa et par baracudaer og en skildpadde. Stemningen paa oeen mindede dog meget om Cancun, saa vi tog videre til Tulum, hvor vi brugte et par dage paa at cykle til stranden og se de smukke maya-ruiner ved vandet.  Sidste stop paa Yucatan blev Merida, som er en smuk kolonialby ved den mexicanske golf, men paa grund af besvaerlige bustider, blev opholdet her kun paa halvandet doegn for Peter og mit vedkommende.

Tilfaeldigvis har det nemlig vist sig at Peter og jeg har venner i den samme koebenhavnske hoejskole, som var paa studietur i Oaxaca, i Mexicos syd-vestlige hjoerne.  Det blev derfor til endnu en bustur paa ca. et doegn, for at besoege Maria og Aske. Det var virkelig dejligt, og samtidig meget syrealistisk at vaere i en gruppe danske unge, som kom direkte hjemmefra. Foer denne ferie har jeg talt sammen, at jeg har snakket med i alt ni danskere ansigt til ansigt i fire maaneder. Dette tal blev fordoblet mange gange i paaskeferien, da vi ogsaa moedte mange danske turister paa Yucatan. Opholdet i Oaxaca satte endnu en gang min rejse i perspektiv, da jeg kunne fortaelle om den hverdag jeg pludselig har faaet skabt mig her i Mexico. Jeg tror ikke det for alvor vil gaa op for mig hvad det er jeg laver her, foer jeg paa et tidspunkt kommer hjem.

Efter en dejlig ferie er jeg altsaa tilbage paa oeen, og er meget glad for at se dem alle sammen igen. Baade soesteren og moderen i familien har fortalt om hvor meget de har savnet mig, og hvor ensomme de har foelt sig naar jeg ikke var der til at se telenovelas med dem.  Haha.. Noget der til gengaeld aergrer mig, er det konstante svar jeg faar, naar jeg spoerger om hvad de har lavet i ferien her – nada (intet). For det er jo ikke sandt. De har arbejdet i restauranten og gaaet religioest optog i anledning af paasken, og saa har bedstemor vaeret paa hospitalet fordi hun har diabetis og stadig spiser alt det pan dulce hun kan komme i naerheden af. Maaske har de ikke rejst og ligget paa en strand, men der er da sket noget. Saa jeg har proevet at forklare at jeg normalt ogsaa arbejder i mine ferier derhjemme. Jeg ved ikke helt om de tror paa mig – de har virkelig nogle vrangforestillinger om hvordan vesten er.

Til gengaeld havde jeg en virkelig morsom og interessant samtale med familiens bedstemor, en hardcore aeldre indiansk dame, som altid sidder i restauranten og kommanderer med sine voksne doetre, naar de ikke opvarter gaesterne godt nok. Til at starte med snakkede vi om hvordan det var at leve paa Janitzio da hun var barn, og da jeg spoerger hvornaar hun blev foedt, maa hendes doetre regne sig frem til at naar hun er 74 i dag, maa hun vaere foedt i 1926. (De skarpe vil nok undre sig over, hvilket aarstal de lever i her..) Endvidere er damen sikker paa, at hun kan huske hvordan oeen var, foer den beroemte statue blev bygget paa toppen, hvilket ifoelge hendes datter var i 1910. For ikke at skabe yderligere forvirring foerer jeg saa samtalen over paa, hvad vi har lavet i ferien. Da jeg fortaeller at Yucatan er mere end et doegn herfra i bus, spoerger tanten om det virkelig tog 48 timer, hvorefter jeg maa forklare hende hvor mange timer der er paa et doegn. Bedstemoderen spoerger saa, om jeg da har vaeret hjemme i Danmark i ferien, men der maa jeg jo tilstaa, at nok er Yucatan langt vaek, men Danmark er meget laengere vaek. Den lettere forvirrede dame spoerger saa hvor mange timer det da tager i bus til Danmark. Taalmodigt maa jeg saa proeve at forklare en ting eller to om Atlanterhavet, mens jeg i mangel paa bedre illustrerede jordens kontinenter med diverse salsaskaale, tortillabakker og tomme sodavandsflasker. Det er da facinerende.

I dag modtog jeg nogle pakke hjemmefra – jeg takker mange gange! Saa efterhaanden har jeg faaet samlet mig en samling af danske ting paa mit vaerelse. Jeg formaaede altsaa at spise en skive rugbroed med avocado og skylle efter med en lakrids, mens jeg hoerte Tomas Buttenschoen og TV2, og laeste en artikel i Information. Saa er man jo naesten hjemme. . Jeg har da ogsaa proevet at give familie, laerere og elever en smagsproeve paa Danmark, men den bliver der hurtigt lavet grimasser af, hvorefter den bliver spyttet ud i form af en piratos. Saltlakrids er ikke det store hit her i landet, hvor sukker er det vigtigste krydderi ud over chili. Saa jeg faar mit slik for mig selv.

Nu vil jeg slutte herfra. Paa fredag kommer Jeppe, Terese og hendes to danske veninder paa besoeg paa min oe, og loerdag skal jeg holde foedselsdagsfest i Morelia sammen med Luisa. Saa  det bliver bare skoent. Jeg haaber i alle har haft en god paaske, og har spist lidt karrysild for mig (det har jeg dog ikke faaet bragt herover.) Jeg har faaet alle Tereses billeder fra ferien, saa da mit kamera stadig er til reperation, vil jeg tillade mig at laegge nogle af hendes op..